privatjordemoder.dk

Gravid | Fødsel | Barsel
Fødselsforberedelse med Yoga |  Efterfødselshold  | Gravidmassage | Fødselsforberedelse for par | Fødselsforberedelse
Forside | Hvem | Hvad | Hvor | Hvorfor | Hvordan | Priser | Gæstebog

Fødsel

 

Hos din private jordemoder er der tid, og en faglig bred og helhedsorienteret tilgang til dig som fødende.

Du kan enten føde hjemme eller på hospitalet, med mig som din private jordemoder.

Fødselspakken
Jeg følger dig under graviditet, fødsel og barsel. Du har fri adgang til fødselsforberedelse og efterfødselshold og modtager konsultationer efter behov. Jeg sørger for fødekar og nødvendige remedier til hele processen.

Pris: 18.900 Alt inkl.

Hver enkelt forløb tilpasses individuelt uden yderligere omkostninger. Når du har besluttet dig for at føde med mig som din private jordemoder, så er jeg 'din' fra tre uger før til to uger efter din termin. Jeg laver et mindre overlap først og sidst i terminen, men hvor jeg selvfølgelig også står til din disposition som jordemoder. Det betyder, at jeg ikke kan føde med så mange gravide som jeg gerne ville. Til gengæld er der kendt jordemoder og fuld opmærksomhed gennem hele forløbet.


Har I overvejet hvordan I vil byde jeres barn velkommen til verden?
Mange store undersøgelser viser at det er ligeså sikkert for et barn at blive født hjemme i vante omgivelser, som på et hospital, forudsat at gravíditeten er normal, moderen sund og rask og der er en uddannet jordemoder tilstede. Når jeg kommer ud til hjemmefødsel har jeg den samme medicin og det samme genoplivningsudstyr, som forefindes på enhver fødestue, med. Det der kan tale for at hjemmefødsel kan være endda mere sikkert end hospitalsfødsel I nogle situationer, er at moderens hormonsystem (som er supersensitivt overfor stresspåvirkninger) får lov at arbejde uhindret og fødslen derfor forløber mere ukompliceret end på hospitalet hvor der er rutiner og procedurer der ikke altid er til for mor og barns skyld. Den samme førstegangsfødende kvinde som opfylder kriterierne for hjemmefødsel, mere end fordobler sin sandsynlighed for at få et kejsersnit hvis hun påbegynder sin fødsel på et hospital. For en flergangsfødende er tallene endnu mere favorable for hjemmefødslerne. Desuden scorer hjemmefødte børn højere apgar-score efter fødslen end sygehusfødte børn, ligesom de hurtigere tager på og kommer i trivsel. (Apgar er den tabel man benytter for hurtigt klinisk at skønne barnets tilstand 1 og 5 min efter fødslen.)

Se et par af de store undersøgelser om sikkerheden ved hjemmefødsler her:
BMJ: Prospektivt cohortestudie af 5418 kvinder I USA og Canada viser at hjemmefødsler er ligeså sikre som hospitalsfødsler, men forbundet med langt mindre risiko for indgreb og medicinering (f.eks var andelen af kvinder der endte med at få kejsersnit 3,7% i hjemmefødselsgruppen, til sammenligning fik over 30% af alle amerikanske kvinder kejsersnit I 2007 (og ca 24% af de danske)).
http://www.bmj.com/cgi/content/abstract/330/7505/1416
I Danmark har vi ikke kultur for at føde vores børn hjemme (under 1 % I 2009) men vi skal ikke længere væk end til Holland for at en tredjedel føder hjemme. Det svarer antalsmæssigt til næsten ligeså mange børn som der samlet bliver født i Danmark om året. Derfor er det oplagt at se på Hollandsk forskning om sikkerhed ved hjemmefødsel. Herunder link til prospektivt nationalt cohorte studie med over en halv million hollandske kvinder:
BJOG

I Region Sjælland har det i næsten 16 år været muligt at vælge hjemmefødsel med en privat jordemoder, på lige vilkår med en hospitalsfødsel (betalt af regionen). Det har ført til en stigning i antallet af hjemmefødsler i regionen og dermed et fald i unødige indgreb og medicinering. Se de flotte resultater fra Hjemmefødselsordningen Sjælland her:
http://www.hjemmefoedsler.dk/19912008.pdf
FORDELE ved planlagt hjemmefødsel:
Ved at planlægge en hjemmefødsel er I sikre på at det bliver en oplevelse på jeres præmisser:
• I kan være sikre på at der er et ledigt fødekar (hvis I planlægger vandfødsel)
• Risikoen for at få et kejsersnit falder drastisk (fra ca 15% til ca 3,7% for en førstegangsfødende)
• Du får kun tilbudt medicin hvis det er nødvendigt (f.eks. for at trække livmoderen sammen efter fødslen). Ved en hjemmefødsel skal du ikke følge nogen bestemt procedure, eller underkaste dig rutinemæssige indgreb.
• Der er ingen forstyrrende fremmede der “lige skal hente noget på stuen” i jeres mest intime øjeblik
• Den tryghed det giver at være hos jer selv, smitter positivt af på hele processen. Når mor trækker vejret roligere og dybere iltes baby bedre og tåler lettere fødslen.
• I kan sørge for at der er præcis det mad og drikke som I har lyst til i køleskabet
• Baby fødes lige ud i jeres miljø og bliver helt sikkert ikke smittet med en sygehusinfektion
• I har mulighed for at vælge musik, belysning og stemning på en helt anden måde end på sygehuset. Sanser påvirker nervesystemet, der påvirker hormonsystemet, der påvirker fødslen…
• Der er ikke nogen der skal bruge fødestuen efter dig – ting tar tid – og hjemme må de godt det!
• Kvinden slipper for transport til og fra fødestedet (med hhv fødeveer og en lille nyfødt baby)
• Manden kan slappe af i egne omgivelser og skal ikke spørge om lov til at få en kop kaffe eller låne en hovedpude…
• Store søskende/bedsteforældre/venner kan inddrages på en naturlig måde, hvor de får lov at hjælpe til og gøre en forskel.
• Jeres barn får lov at fejre sin første fødselsdag der hvor det skal bo og leve.
• I har jeres jordemoders fulde opmærksomhed under hele processen, hvilket også er med til at forklare de flotte hjemmefødselsstatisktikker.
• Amningen får bedre betingelser, når mor og barn kan være uforstyrret sammen – hud mod hud – de første vigtige timer. Hjemmefødte børn er som regel rolige og tager hurtigt på i vægt.
• I er sikre på nogle rolige barselsdage, hvor mor og barn kan komme sig, og lære hinanden godt at kende. I skal ikke forholde jer til forskellige sundhedspersonalers udmeldinger “i alle retninger”, men kan læne jer op af den jordemoder I allerede kender og har tillid til.

ULEMPER ved planlagt hjemmefødsel;
• Du kan ikke få en epiduralblokade derhjemme. Du må nøjes med mentale teknikker, vejrtrækning, omsorg, varmt vand, massage, akupunktur, lattergas og ilt på maske.
• Ca 12 % af de planlagte hjemmefødsler må overflyttes til hospitalet ( mod100 % af de planlagte hospitalsfødsler ;-))
• I skal selv stå for forplejningen – ingen madvogn serverer tre måltider om dagen.
• I skal selv vaske sengetøjet og sørge for tøj til den lille fra starten.
• I får ikke mulighed for at mødes med andre nybagte forældre på barselsgangen
• Hvad tænker naboerne? Du har ikke fødegangens anonymitet og naboerne kan på godt og ondt følge med i at her kommer et nyt barn til verden. De fleste oplever kun positive tilkendegivelser som “hvor var det fantastisk at vide at lige på den anden side af min væg fandt et kæmpe mirakel sted”… (og hvor skulle man egentlig udfolde sit sexliv hvis man skulle sætte naboens behov for ro efter 23 højest?)
• Der er ikke en sød barselssygeplejerske der tager sig af den lille om natten, så mor kan sove. Til gengæld finder I meget hurtigere rytmen, når I er uforstyrrede derhjemme. Jordemoderen kommer på barselsbesøg som I ønsker det, og er til at få fat på døgnet rundt.

At vælge at føde sit barn derhjemme med mig som privat jordemoder, er en beslutning og en investering for livet. Vælger I hele pakken (graviditet, fødsel og barsel) koster det 18.900, som betales i tre rater (6000 ved indgåelse af kontrakt, 6000 ved fulde 32 uger og 6900 ved fulde 37 uger). I kan også vælge 9 månedlige ydelser a 2400 kr ( til sammenligning koster en vuggestueplads i Københavns Kommune 2985 kr om måneden).
Har I spørgsmål til hjemmefødsel eller det at vælge en privat jordemoder er I meget velkomne til at ringe på 31703020. Vi kan også aftale et gratis uforpligtende møde på min klinik, hvor vi snakker om mulighederne.

 

 

 Bookmark and Share


Køb CD

Fra gæstebogen:
"..Og tak for cd´en med selvhypnosen, den er virkelig god til at hjælpe ro og afslappethed på vej - den har jeg tænkt mig at høre mange gange..."

Maren, 2.gangsfødende
 

 
   

 

 

kontakt: anneruby@privatjordemoder.dk tel 31703020         
Copyright  Anne Ruby 2008