privatjordemoder.dk

Gravid | Fødsel | Barsel
Fødselsforberedelse med Yoga |  Efterfødselshold  | Gravidmassage | Fødselsforberedelse for par | Fødselsforberedelse
Forside | Hvem | Hvad | Hvor | Hvorfor | Hvordan | Priser | Gæstebog

Nedenfor kan du se udpluk af de artikler jeg har medvirket i

"Den perfekte fødsel"
en beretning som en del af et tema om private fødsler


"Når det bobler i maven"

 (om at mærke liv) læs den her.


"Flere vælger privat jordemoder"
artikel i Børsen


"Ni måneder uden sygemelding"

Læs artiklen her


"Lavendel i jordemodertasken"

Læs her om hvorfor jeg bruger lavendel (side 34)


"Nybagt mor vandt jordemoder i radioprogram"

En gimmick med et smil og alligevel ikke uden alvor.
 

Når I skal være forældre, åbner en ny verden sig. I har krav på professionel vejledning og støtte, fra et menneske som kender jer. Det første graviditetsbesøg ligger som regel omkring graviditetsuge 8-12. Måske vil I drøfte de forskellige tilbud om misdannelsesscreeninger, valg af fødested eller andet. Du kan vælge at gå til jordemoder på dit fødested og supplere med besøg hos mig, eller du kan vælge udelukkende at blive fulgt af mig. Første gang I kommer, afdækker vi sammen jeres behov, og tilrettelægger et forløb der passer til dem. Mange vælger sideløbende at melde sig til klinikkens tilbud om fødselsforberedelse. Udover en bred jordemoderfaglighed, benytter jeg  både akupunktur og hypnose.

 

Akupunktur

Jeg er videreuddannet i obstetrisk akupunktur, dvs. akupunktur der retter sig mod gravide og fødende. I graviditeten kan akupunktur hjælpe mod fx kvalme, bækkenproblemer, eller væske i kroppen. Engelske undersøgelser viser, at modning til fødsel med akupunktur giver færre igangsættelser og nemmere fødsler med færre indgreb.

Start omkring 37. graviditetsuge.

Jeg tilbyder endvidere øreakupunktur.

Hypnose

De fleste mennesker har kun overfladisk kendskab til hvad hypnose er. Nogen får måske billeder af umyndiggjorte stakler der gokker rundt som høns eller følger andre fjollede forslag fra en autoritær hypnotisør. Disse billeder stammer fra scenehypnose, hvor man bruger et stærkt psykologisk redskab, til at lave udstillende underholdning. Der findes muligvis scenehypnotisører med høj etik, der laver respektfuld underholdning, men personligt synes jeg, at hypnose hører hjemme i en anden ramme. Lad mig i samme åndedrag slå fast, at man ikke på nogen måde mister sin selvbestemmelse under hypnose. Når en scenehypnotisør kan få folk til at lege høns eller små børn, mens de er i trance, er det fordi de på et dybt plan har godtaget ,at hypnotisøren for en tid stiller nogle forslag og den hypnotiserede følger dem.

Det er et faktum, at al hypnose er selvhypnose. Det vil sige at hypnotisøren alene er et redskab for klienten, til at gå ind i en dyb afslappet tilstand, hvor der bliver adgang til det underbevidste som en stor ressource. Tilstanden kaldes trance, og kan beskrives som den tilstand du er i, lige før du falder i søvn eller lige før du vågner.

Rygning som eksempel

Jeg tror på, at vores ubevidste sind hele livet igennem prøver at hjælpe os med at klare livet på bedst mulig vis. De omgivelser vi er i påvirker de beslutninger vi træffer - både bevidst og ubevidst. Måske er du begyndt at ryge, fordi rygning på det tidspunkt hvor du begyndte at ryge løste et andet og større problem for dig? Hvis du var i en gruppe hvor rygere havde højere status end ikke-rygere, havde det måske været meget værre for dig at undvære denne status, end at leve med de negative konsekvenser rygning har for dig? Nu er du måske et andet sted i dit liv, hvor din status er blevet konsolideret eller afhængig af andre ting. Så vil de negative konsekvenser ved rygning måske irritere dig så meget, at du nu ønsker at holde op.

Mange oplever at der udspiller sig en indre krig mellem de dele, der sagtens kan se fordelene i at stoppe, og de dele der med alle midler finder gode undskyldninger for at fastholde vanen. Aldrig har du tænkt så meget på rygning, som efter du besluttede dig for at få rygning ud af dit liv. Dit ubevidste beskytter dig mod at lave ændringer, der strider imod dine indre overbevisninger, der stadig tror at du vil blive skubbet ud af en vigtig social sammenhæng, hvis ikke du er ryger.

I trance har du har adgang til alle de følelser, tanker og erindringer, der gemmer sig i dit ubevidste. Derfor kan du få ændret denne overbevisning, når du er i trance. Få din gamle overbevisning erstattet med en ny overbevisning, om at du vil blive stolt af dig selv, når du holder op med at ryge, blive sundere, lugte bedre og hvad du nu ellers har af gode grunde til at ville holde op med at ryge. Nu arbejder det bevidste og det ubevidste pludselig sammen om rygestoppet, og erfaringen viser, at det nærmest er umuligt at blive ved. Derfor har hypnose så stor effekt på at ændre indgroede vaner. Der er intet hokus pokus indblandet - tværtimod får du den bonus, at du lærer dig selv bedre at kende.

Hypnose og graviditet

Kvinder oplever ofte en øget sårbarhed under graviditeten. Det tjener det formål, at bringe dig i bedre kontakt med dine indre ressourcer, og måske gøre dig opmærksom på, at der er ting du skal arbejde med, før du bliver klar til at være mor. Det nyfødte barn er afhængigt og sårbart. For at du skal kunne sætte dig ind i det nyfødte barns sted, er det en fordel at kunne føle sig lille og sårbar. Gennem disse følelser oplever du hvor vigtigt det er med omgivelsernes omsorg og respons, for at du føler dig accepteret og elsket. Som voksne har vi ofte brug for at gemme vores egen sårbarhed langt væk, i en verden fuld af store krav til vores styrke. Det er sundt og nødvendigt, at vi under graviditeten kommer i kontakt med de bløde sider af vores personlighed, som jo i høj grad er der, hvor vi skal finde evnerne til at tage vare på et lille barn. Hvis man bliver blive fulgt af den samme jordemoder gennem hele graviditeten, og får hjælp og støtte til sårbarheden, åbner det op for udviklingspotentialet i graviditeten. Sårbarheden kan gøre dig opmærksom på problemstillinger. Hypnose kan hjælpe dig videre.

Tidligere traumatisk fødsel

Måske er du en af de, desværre mange kvinder der tænker tilbage på en tidligere fødsel med gru. Prioriteringerne i sundhedsvæsenet er ikke gået i retning af mere tid og plads til hverken de fødende eller jordemødrene. Tidligere negative oplevelser i forbindelse med fødsel, er ofte årsag til et stærkt ønske om at få næste fødsel omsat til et kejsersnit. Det kan i nogle tilfælde også være en udmærket løsning, men det er vigtigt, at du får talt det igennem med en kompetent fagperson,  og at I sammen finder ud af, hvad der kan gøre dig tryg i din næste fødsel. Hvis du ender med at vælge et kejsersnit, skal det ske på et kvalificeret grundlag. Psykologiske problemer kan ikke opereres væk. Derfor tilbyder jeg hypnose som angstforløsende behandling, så du også har andre valg.

         

 

 Bookmark and Share


Køb CD

Fra gæstebogen:
"..Og tak for cd´en med selvhypnosen, den er virkelig god til at hjælpe ro og afslappethed på vej - den har jeg tænkt mig at høre mange gange..."

Maren, 2.gangsfødende
 

 
 

kontakt: anneruby@privatjordemoder.dk tel 31703020